By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

De fleste har prøvet at finde ting og sager, som man ikke anede eksistensen af – og som på et splitsekund kan genkalde flashback.
Sådan en oplevelse fik Jesper Hempler, 59, da han for nylig ryddede op i garagen hjemme i Kerteminde.

“Midt i det hele fandt jeg en mere end 20 år gammel koncertplakat med mit gamle band Full Moon Fever. Vi ligner jo konfirmander på andendagen og især forsangeren (Jesper Hempler, red.) ser lidt anderledes ud i dag”, siger han og ler. “Straks jeg så retro-plakaten med et bandfoto som emmer af tidsånden, spurgte jeg mig selv; “har vi virkeligt spillet sammen i 25 år. Fantastisk – og der er skam stadig masser af liv i bandet”.

Retro-møde på café i Overgade
Den historie pirrede min nysgerrighed så meget, og jeg iscenesatte et møde med den alsidige herre på Café Konrad’s – henne om hjørnet i Overgade. Det blev ikke kedeligt.
Veloplagt genopfriskede han den ene anekdote efter den anden, så kaffen stod og blev lunken … ikke alene fortalte han underholdende og med smil på læben, om sine over 40 år som estimeret popmusiker, han genopfriskede også herlige minder om sin korte, hektiske karriere som divisionsspiller i fodbold – og fra nutiden fortalte han kort om sit “civile pædagogiske liv” som nyudnævnt distriktsleder i Munkebo – og om, hvordan han ved seneste valg pludselig blev en travl lokalpolitiker i Kerteminde Kommune.

“Jeg frygtede ellers, at jeg havde glemt det meste, men når man taler med en journalist, som har fulgt mig et godt stykke hen ad vejen, så dukker erindringerne instinktivt op”, lød det fra Jesper Hempler, som sammen med sin hustru bor i et skønt hus fra 1939, tæt ved Kerteminde centrum – med den skønneste udsigt over fjorden. “Det var netop min hustru, dengang min kæreste, som helt tilbage i 1990 fik mig overtalt til at flytte til Kerteminde.
Det var ikke nemt, men det lykkedes og det har jeg været hende taknemmelig for lige siden. Vores to store børn er forlængst flyttet hjemme fra – og vi er heldigvis beriget med to dejlige børnebørn”.

Brødrene valgte hver sine veje
Jesper Hempler er bror til ti år yngre, snart album-aktuelle Claus Hempler. De voksede op i et parcelhuskvarter i forstaden Højby og allerede som teenagere valgte de hver sine musikalske og karrieremæssige veje.
“Som typer har vi altid været vidt forskellige, med hver vores ambitioner, men dog med glæden ved musikken tilfælles”, fortæller Jesper og kommer i tanke om en detalje for fyrre år siden.
“Claus var vel bare 8-9 år, da han luskede ind på mit værelse for at tjekke pladesamlingen og kom til at “låne” nogle vinyler med David Bowie, Nick Cave og Elvis Costello. Allerede dér var han musikalsk nørdet”, husker storebror.

Efter en halv sens år som karismatisk sanger og naturligt midtpunkt i det stilskabende rockband Fielfraz, valgte han med lige dele mod, elegance og talent, at indtage hovedstadens musikmiljø, hvor han i nu en årrække har forfulgt sine kunsteriske drømme – og markeret sig som rebel. Storbror derimod, forblev på den fynske muld, udannede sig som pædagog og fik job i Munkebo, hvor han stadig arbejder. “Ved årsskiftet begyndte jeg i en ny stilling som distriktsleder for daginstitutionerne i Munkebo – med 50 ansatte. En fantastisk udfordring, som jeg er meget stolt og optaget af”.

En super koncert på Brandts 
I start-firserne spillede han både rock og rul og fodbold og ingen af delene gik stille af. Fodboldkarriere blev kortvarig og begivenhedsrig. På bare tre år spillede han først hos de røde i B1909 og derefter i kolonihave-klubben OKS. “Det var tre forrygende år, som jeg ikke ville have været foruden – og heldigvis mødes jeg stadig med flere af holdkammeraterne fra dengang”.

Derefter gik der masser af musik i hverdagen og den unge pædagog koncentrerede sin fritid om Tuff Enuff, hvor han var forsanger og singleguitarist. “Tuff Enuff var et musikalsk ambitiøst rockband, som vi seriøst forsøgte at udvikle og finde sit helt eget udtryk”, siger han i dag. I fem forrygende år rev han fede guitarriffs af på spillestederne – og i dag mindes han ikke mindst en dejlig lun sommeraften under Odenses byjubilæum i 1988, da bandet spillede for et meget stort og begejstret publikum som fyldte amfipladsen på Brandts – og det meste af Pantheonsgade.
“Det var sjovt at opleve – og fantastisk at tænke tilbage på”.

Rundbarberet af en ung Laudrup
En vordende verdensstjerne var direkte årsag til, at unge Jesper Hempler fra Højby, var meget tæt ved at opgive karrieren, inden den var begyndt.
Jesper Hempler drikker lidt af sin danskvand, kikker tomt ud i Café Konrad’s fyldte lokale, og begynder så at fortælle;
“Det var min debut for B1909 i 1. division. Vi spillede i Brøndby og inden kampen forsøgte min træner Jack Johnson at banke ind i hovedet på mig, at jeg såmænd bare skulle sørge for at stoppe ham med 10-tallet på ryggen.
Da vi kom til pausen, spurgte jeg lettere fortumlet, hvem ham 10’eren er. En 1909-leder tjekkede holdet og fortalte, at han hans navn er Michael Laudrup. “Hvem er han”, spurte jeg vist. 
“Jeg siger dig, jeg blev rundbarberet. Brøndby vandt 7-1 og det var ganske forfærdeligt. Efter kampen var jeg klar til at stoppe med at spille fodbold. Det ville Jack dog ikke høre tale om, og det blev trods alt til yderligere 30 kampe for nierne i 1983-1984”, husker Jesper Hempler, der rundede sin korte karriere af med en flot 4. plads for OKS i landets næstbedste række.

Er man grebet af musikkens magi, så…
“Da jeg flyttede til Kerteminde tænkte jeg, at nu er det slut med at spille. Da gik det op for mig, at når man først er grebet af musikkens magi, så er det umuligt at slippe den. Det varede ikke længe før jeg savnede at spille – ikke at stå på de store scener, men at spille for et lydhørt publikum, som er glade for vores musik. Nogle dage senere opstod bandet i fuldmånens skær og lige siden, har Full Moon Fever givet over tusinde koncerter med en hyggelig cocktail af kendte og mindre kendte numre fra perioden 1953 – til i dag.

Plakaten fra garagen satte gang i snakken om fejring af det lille eventyr om et band, som troligt har holdt sammen i op- og nedgangstider siden 1994; Svend Broholm, bas, Mikkel Grue, guitar, Klaus Karby, trommer og Jesper Hempler, forsanger og rytmeguitar er alle enige om, at “sølvbrylluppet” skal fejres med manér – selvfølgelig i Odense, hvor eventyret begyndte.
“Bandet er stadig vores musikalske legeplads og det er stadig et privilegium at spille jobs for glade mennesker. I starten gav vi 75 koncerter om året, nu spiller vi vel 25 – og hver gang har vi har det vildt sjovt”.

Man skal passe på udviklingen
Lokalpolitikeren Jesper Hempler er formand for Miljø-, Natur og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune og hans markante meninger, har ofte trukket overskrifter og skabt diskussioner ved de lokale kaffeborde.
“Udviklingen skal ske i respekt for byens oprindelige særpræg og værdier”, mener han. “Arkitekturen i den gamle by kan sagtens spille sammen med moderne udtryk, bare det sker velovervejet og rigtigt”, fortæller Jesper Hempler, som ikke havde politiske ambitioner indtil han deltog i den lokale debat i en politisk ustabil periode i byen – og så fik SF ham overtalt til at stille op til valget i 2013.

“Jeg må indrømme at bordet fangede. Siden første minut som valgt, har jeg været dybt engageret i det politiske arbejde i verdens smukkeste by”, siger Jesper Hempler, smiler og ser på sit ur. Et udvalgsmøde venter i Kerteminde. På vej til at rejse sig, sætter han sig igen – og fortæller:
“Jeg husker der som det var i går. Valgnatten 2013. Jeg var kommet hjem ved fire-tiden, dødtræt og netop valgt til formand miljø og teknik, fået plads i økonomiudvalget og var blevet SFs gruppeformand. Der sad jeg med en kælderkold pilsner i hånden og tænkte; Det her går sgu’ da aldrig godt.
Og så smilede jeg indvendigt”.

Om at være totalt uforberedt
“Det var lidt samme følelse, jeg havde, da jeg i sin tid løb ind på Odense Stadion til lokalopgøret mod OB med 25.000 tilskuere. Eller da jeg gik på scenen på Odense Congress Center for at spille for 5.000 feststemte mennesker. Forskellen var bare, undersreger han, at på fodboldbanen og på musikscenen var jeg godt forberedt – jeg havde trænet og øvet i årevis”.
“Da jeg til gengæld trådte ind på den politiske scene, kendte jeg ikke spillereglerne. Allerede dag 1 var jeg med til at træffe beslutninger som fik stor betydning for kommunens borgere”.
“Skal jeg selv sige det, så var frygten ubegrundet. Det er nemlig gået meget godt”, nåede Jesper Hempler at fortælle, inden han drak resten af sin nu kolde kaffe og forsvandt ud i Overgade – på vej til et vigtigt udvalgmøde i Kerteminde.

 

PS: Billederne af Jesper Hempler er venligst udlånt af den fremragende musikfotograf Emil Andresen.

Related Posts

Revygenren elsker tal. Især gode publikumstal. Sådan er det også i Rottefælden, hvor  Pia Ullehus...

Klar til at danse ind i et magisk liv – let på tå Balletbørnene i Odense har allerede – traditionen...

Efter et halvt års intenst arbejde med guitar, hørebøffer og et dusin nye sange, er Jørn Jeppesens...