By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments
Kender I det, at når man nærmest panisk begynder at rode i papirbunker fra den tid, da hverken Google, sms’er og digitale mails optog vores hverdag. Eller som nu forleden, da jeg forsøgte at klikke mig ind på tilstedeværelsen af en gammel ven, og ud af ingenting dukkede en artikel op, som lå gemt i mit livs glemmebog.
Det blev et eftertænksomt gensyn med en mindeværdig artikel, som jeg skrev efter en midnatssamtale med Kim Larsen. Anledningen var det længe ventede Kjukken-album; 7-9-13. Det eksklusive og lidt anderledes interview, foregik på vores fælles stamværtshus ”Grønttorvet” – Larsen boede overfor og jeg ovenpå. Interviewet blev bragt i Fyens Stiftstidende, den 10. november 2003.
Artiklen er ren retro.
Vil du læse den, kan du begynde med at skrue tiden – og så lad’ som om du befinder dig i 2003.

Kim Larsen fortæller her om at skrive ørehængerne om midt om natten, fordi der er fred og ro til tænke, skrive og spille. Tilsat en smøg og enkelt spids, eller to.

For at skabe en anden skæv indgangsvinkel, end den oplagte, at kredse om den aktuelle pladeudgivelse, så gik efter Kim Larsens hang til nattens gerninger. Vel vidende, at han som b-menneske bruger natten kreativt og at han ikke vil forstyrres før sidst på formiddagen. Og så skal Kim Larsen & Kjukkens nye album ”7-9-13” såmænd nok dukke op i løbet af samtalen, forudså jeg, som havde glemt alt om, at med Kim Larsen går det sjældent som forudset.

Vi har en klokkeklar aftale om et middagsmøde på vandingshullet Grønttorvet, og indrømmet, så var jeg en smule beæret, da det gik op for mig, at jeg var ene mand blok og svedige hænder på den anden side af bordet.

Jeg mødte pligttro op fem minutter i tolv, og om lidt vil min rolle være en helt anden, end når Larsen og jeg tilfældigt mødes henne i baren, samme sted iøvrigt. Det gør vi ofte. Og så snakker vi om alting og ingenting, lige fra Gasolin-anekdoter, jeg nåede at arrangere fire Gasolin-koncerter på Sjælland, til Gøg og Gokkes geniale ”The Sons of the Desert”, som han for nylig lånte mig på video. Det sker også, vi kommer omkring Henrik Pontoppidan, senest ”Lykke-Per”, som Larsen gang på gang råder mig til at læse og omkring sin. barndoms sommerferier hos morfaren, der var degn i Salby-Torup på Hindsholm. En smuk historie, han ynder at genfortælle, mens dagens dont skylles ned.

Nu er jeg altså skriverkarl fra Stiften, som er rykket ned til bord 1 ved døren og derhenne er den usynlige dagsorden en helt anden.
Men, men….

Da klokken slog tolv
Mens middagssolen sender sine lune stråler gennem de duggede ruder bimler Vor Frue Kirkes klokker i det fjerne. Tolv gange.
Men der sker ingenting. Adrenalinet dunker. Der kommer ingen Larsen. Mærkeligt. Han plejer at holde ord og være meget præcis.
Klokken halv er ét og jeg er utålmodig. Jeg må reagere…

”Hallo… er det Ørnen (Kim Larsens, impresario, red.)”.
Nå hej…
“Jeg har jo en aftale med Larsen – klokken tolv. Tror du, han har glemt det”?

Et nærmest opgivende suk. ”Altså Borgkilde. Det er ikke nu, klokken tolv. Det er alt for tidligt for en mand som Larsen. Det ved du jo. Din interview-aftale er klokken 12 i aften – midnat”, lyder det venligt, men bestemt fra sangerens tro væbner, Jørn Ørn Jeppesen fra pfm management.

Mit svar er vist meget enkelt; “Nå… så må jeg jo vente så længe”.
Så er gode miner til slet spil !!

Hej med dig, Borgkilde
Netop som jeg elleve en halv time senere sætter mig til rette ved samme bord 1, kommer Kim Larsen anstigende frisk, fro og fløjtende.

”Hej med dig, Borgkilde… nå, skal vi sidde dér”, siger eksilfynboen med sin velkendte stemme, der får alle i lokalet til at kikke mod døren.

Kim Larsen afslappet, glad og positiv i sit hjemmevante univers – på Grønttorvet. Til langt ud på natten. Foto:John Fredy.

Straks han sætter sig stiller bartenderen pligttro et par kolde øl på bordet, en fynsk og en københavnsk.

”Nå, hvad skal vi snakke om….”, lyder det lidt en smule småprovokerende.

“Lidt af hvert….“, svarer jeg.
“Nå…. så lægger du ud..”

Genboen Kim Larsen tænder en smøg…  og kommer ikke med en eneste kommentar til det sene mødetidspunkt.

Nattens gerninger
Jeg kikker ud på torvet, sort som kul, hvilket inspirerer mig til mit første spørgsmål; ”I mørke er alle katte grå, hvad er det, der drager dig ved natten?
”Natten er døgnets mest romantiske tidspunkt – måske er det dét, der inspirerer mig”, siger han og nipper en tår af sin Carlsberg.

Er det korrekt, at du skriver dine sange midt om natten?
”De fleste ja, fordi det falder mig bedst ind. Natten er den bedste tid på døgnet, ikke alene til at gå i byen og nyde en spids, henne på Boogies Bar for eksempel. Så det er ikke underligt, at de fleste sange, er skrevet lidt ud på natten – ja ofte tæt på morgenstunden. Så er der fred og ro”.

”Som Storm P. engang sagde, så er det mærkeligt med dagbøger: De fleste er jo skrevet om natten”, siger Danmarks bedst sælgende musiker, stadig iført sin karismatiske overfrakke.

– I morgen udsender du dit femte album med Kjukken; 7-9-13. Hvor mange af de fjorten sange er skrevet om natten?
”Alle sammen…!”

Eksilfynboen
Det er efterhånden ni år siden den modne, succesrige musiker flyttede fra Christianshavn til Odense – ind i en ydmyg to-værelset lejlighed i eventyrkvarteret. Klar til at begynde forfra, både hvad musik og familie angik. Han og kæresten Lise Lotte Kløvborg giftede sig for et par år siden, og sammen har de børnene Lui og Hjalmar.
”Nu kan man vel kalde sig eksilfynbo”, siger han og udelukker ikke, at han, som han udtrykker det ”er på gennemrejse”.

På udkik efter musikere
Straks da rockpoeten og popsangeren fra den københavnske stenbro i 1994 dukkede op i Odense, gik han og impresario Frank Steen udkik efter musikere, som han kunne fungere med. Og omvendt. Larsen gjorde ikke noget stort nummer ud af det, men det lå i kortene, at han hurtigst muligt ville samle et band med musikere fra det lokale miljø.

Det lykkedes. Flere var inde i billedet og få måneder senere proklamerede Kim Larsen, at Jesper Rosenqvist, Karsten Skovgaard, Bo Gryholt og ham selv nu udgjorde en kvartet, de kaldte Kjukken.

Kjukken udsendte fem cd’er inden bassisten Bo Gryholt sidste år valgte at træde ud for at hellige sig andre projekter. Gryholt blev afløst af en anden odenseansk profil, Jesper Haugaard, der som Larsen udtrykker det ”er optaget som feriedreng”. Underforstået, så skulle han lige prøves af.
”Jeg har kendt Jesper i mange år, og han er en glimrende musiker”.

Efter flere års pause havde Kim Larsens store publikum ventet længe “7-9-13”, som kom efter “Glemmebogen….” – den blev Larsen & Kjukken hidtil største pladesucces.

Noget skulle vi finde på
“7-9-13”, hvorfor lige den titel?”
”Noget skulle vi jo finde på,”  siger Larsen uden at fortrække en mine og banker tre gange under bordet.
– Hvad betyder 7-9-13 for dig?
”Vi lever i en tid, hvor vi kan have brug for at banke under bordet og sige 7-9-13”, funderer Kim Larsen, tænder en ny smøg – og beholder frakken på.
Lune Larsen ligner en afslappet, glad mand i et trygt univers, her hvor klokken nærmer sig kvart over ét – om natten. Tre kvarter til lukketid.
Tiden skal bruges klogt. Så jeg bestiller to øl.

Synes selv, jeg er en god sanger
Hvordan bliver du egentligt inspireret til at lave dine sange”?
”Det er sjældent, jeg skriver sange samtidig med, at jeg får idéen. Eller omvendt”, siger han og tager en tænkeslurk.
”Inspiration kan ikke opsøges, den er der bare. Idéerne dukker typisk op sent på aften eller ud på natten, når jeg har lagt guitaren fra mig og røget nattens sidste smøg. Så skriver jeg noter på et par lapper papir …. og så må guitaren frem igen.”

Jeg har sovet mange idéer væk
– Bliver du aldrig træt af det natteliv?
”Jamen jeg er jo også hjemme hos Blondinen og børnene om aftenen, hvis vi ikke er på turné. Eller også går vi i biografen. Jeg får min søvn om dagen, hvis vi ikke er i studiet. Jeg har sovet mange idéer væk, men jeg er også kommet sovende til mange idéer”, siger han med et gavtyvesmil.
”Det er vigtigt, jeg husker at skrive det ned, mens jeg har det i mig. Når det dukker op af ingenting – og det gøre det tit”.

– Hvordan er du egentligt som musiker?
“Ikke særlig god, jeg vil gerne være bedre til at spille guitar. Når det kniber, så har jeg jo Skovgaard, som får lov at ta’ over”.

”Men jeg synes, jeg er en god sanger…

Kim Larsen var meget betænksom, som f.eks. efter turen til London i 2005, hvor jeg viste ham instru-mentbutik-gaden, Denmark Street. Kim bad mig gå med, da han ville  købe den ultimative guitar. Efter han i timevis havde prøvet guitarer i alle gadens butikker, vendte vi tilbage til den første, hvor han fandt guitaren, han måtte eje. Da vi var hjemme igen, dukkede han op med denne regning med “Kære John – Tak for hjælpen”. Et kært minde om en sjov eftermiddag, som vi rundede af på en pub.

Det er et spørgsmål om tillid
– Publikum køber koncertbilletter i massevis, men de ved jo ikke, hvad de får?
”Det er et spørgsmål om tillid. Det går jo op og ned i showbizz – og det ved publikum også. Ligesom ham med luftgyngerne på Dyrehavsbakken.”

– Hvorfor gik der fem år, inden du udgav et dansksproget album med egne sange?
”Sange tager den tid, sange skal tage, og vi skal jo ikke nå noget. Skal vi vel…!”, spørger han, kikker på sit ur og bestiller to pilsnere – inden det er for sent.

”Den seneste dansksprogede plade, vi lavede, var “Week End Music”, og det var noget møg, det må du gerne skrive, jeg siger. Men husk lige på, at jeg arbejder jo hele tiden – og at “Glemmebogen” tog meget tid. Nu er skufferne ved at være for små”, forklarer Danmarks mest produktive komponist og sangskriver om sangene, han gemmer.

Er det korrekt, du har materiale til mindst to albums i skuffen?
”Det passer vist meget godt…. og lidt til”.

– Hvordan udvælges sangene?
”Det er vel efterhånden halvandet år siden, jeg inviterede orkestret og Jørn Ørn op i vores køkken for at spille og lytte materialet igennem. Der var vel et halvt hundrede sange, som alle skulle have en mening om”

”Jeg var vild med et par af sangene, men det lød bare ikke så godt, når vi spillede dem, og så blev de smidt ud. Det er vilkårene”.

– Helt ud?
”Man skal ikke samle på affald. Det endte med, vi kogte dem ned til tyve, og så spillede jeg dem igennem en gang til. Det er jo ligesom med drøm og virkelighed. Det er også to forskellige ting. Til sidst havde vi fjorten”.

Langtidsturisten i Odense
– Jamen, er det da ikke dig, der bestemmer?
”Jo, men jeg kan da ikke bare presse en sang ned over hovedet på bandet, som de ikke kan li’. Husk at med tvang bliver musikere som sæbe i hænderne, og det er ikke meningen – det ved de godt”!

– Hvad betyder det for dig at have musikere, øvelokale, studie, impresario og familie samlet i Odense – og Kjukken-bussen stående lige henne om hjørnet?
”Rigtigt meget. Det gør det hele nærværende for mig som langtidsturist i Odense. Det er Blondinens skyld, vi sidder her. Og det er godt, det er sådan”.

Kærlighedserklæringen
I det hele taget, så benytter Kim Larsen enhver lejlighed til at rose sin hustru, Blondinen, som han kalder sin Lise Lotte.

I en af sine nye sange, skriver Kim Larsen bl.a.
“Der er en ting jeg aldrig glemmer,
Så længe jeg lever.
Og det var dengang.
Vi plukkede blomster i Sjølund.
Den grønne sommerskov,
Var blevet gammel og træt. Men os to.
Vi satte alt på ét bræt”.

– De to første vers fra sangen “Sjølund” fra 7-9-13, ligner en kærlighedserklæring?
”Selvfølgelig er det det. Både “Sjølund” og “Viktoria” er skrevet til Lise Lotte.

– Du er god til at lade romantikken slå gnister?
-”Nå, det synes du. Sjølund er det smukke sted i Sønderjylland, hvor Lise Lotte kommer fra og Viktoria betyder jo sejr, så alene dét. Ikke…”, siger Kim Larsen, tjekker uret, lægger ansigtet i folder og tværer en ny smøg ud”.

Et kuriøst møde uden for Lørups Vinstue. “Hov Borgkilde, vent lige…. jeg løber lige op og henter noget til dig”. Minuttet senere overrakte han mig et fint lille Stiftstidende-tinkrus, han havde fundet i broderens dødsbo i Kerteminde. Et af mine kæreste minder om Kim Larsen.

Læser du i godnathistorieR for Lui og Hjalmar?
”Borgkilde…. det hører til privatlivets fred….. men så skal det helst være de gode gamle historier. De nye fænger ikke. Lige nu læser jeg ”Bokser-drengen: Kina i oprør…”, det er en fantastisk historie af Tom Kristensen. Den kan Hjalmar godt li’.”

– Hvad skal du lave, når albummet er sendt ud?
”Det aner jeg ikke…”
“Jeg skal vel holde lidt pause, indtil vi skal øve fra starten af december. Så er det jul, og vi skal spille nogle julekoncerter i Forum”.

– Klokken er ved at være lukketid. Nu skal du vel hjem og skrive sange?
”Nej det skal jeg ikke. Der er lukket ned i et stykke tid. Karret er tømt for denne gang. Ved du for øvrigt, hvad det er, der fylder karret op igen?”.
– Næh?
”Det gør tiden”.

Jeg rejser mig. Træt i hoved og højrehånd, fyldt til randen med ord og indtryk.
”Tak for i aften Larsen og tak for snakken”.
”Lige måde, kom godt hjem”, svarer Larsen, tømmer glasset, tager kraven op om ørene, kikker ud i det snart tomme lokale, proklamerer ”hej med jer…” og forsvinder ud i natten.

Af
John Borgkilde

Bonus-info:
Kim Larsen fik masser succes med 7-9-13. Det anerkendte musikblad Gaffa skrev bl.a.; Kan Danmarks populære nationalskjald genopfinde sig selv? Nej, men han kan i høj grad genopdage sig selv, som det sker på 7-9-13, der er noget af det bedste længe hørt fra den humorsyge sanger og sangskriver. Fem år er det siden, at han sidst lukkede os ind i sine små livsbetragtninger på Luft Under Vingerne, men i mellemtiden kom den ikke uvæsentlige Sange Fra Glemmebogen, hvor Larsen ikke kun genopdagede en række danske sangklassikere, men tilsyneladende også sig selv. For selvom det fjogede grin ikke helt et fjernet fra det velkendte fjæs, så kører Kim Larsen på med en række direkte og velklingende sange, der i den grad har noget på hjerte. Både i det store og i det små. 7-9-13 har lune Larsens enkle hverdagspoesi, men han er sjældent hørt så skarp i kæft og kantet som på dette album, der musikalsk er hans klart bedste med Kjukken.Samme dag avisen trykte ovenstående interview udkom albummet, som inden nytår havde solgt 143.189 eksemplarer – altså på 50 dage. Albummet blev årets bedst sælgende. I 2007 havde det solgt 197.000.

 

Related Posts

Peter Rahbek sammen med sin far dagen før han forlader barndomshjemmet i Skjern – og flytter til...

“Tre eller fire af de talentfulde unge mennesker, vi arbejder med lige nu, kommer videre inden for...

“Billetsalget går helt fantastisk. Vi er lige nu over 1100 solgte billetter foran sidste år –...