By John Borgkilde
Posted: Updated:
0 Comments

I 1880’erne og 1890’erne, da der var opbrud i samfundet, rygtedes det fra Kongeåen til Skagen, at Fyn var mulighedernes land, og at handels- og industribyen Odense var en dynamisk og moderne storby med et rigt kulturliv og flere store virksomheder. Mange af dem søgte arbejdskraft.

Historiebøgerne fortæller om de tusindvis af jyder, som med udlængsel og en god portion optimisme i bagagen, droppede drømmen om Amerika og i stedet valgte at krydse Lillebælt, for at begynde en ny tilværelse på Fyn.

Det jyske indvandrer-boom skyldes landbrugets ringe vilkår over det meste af Hovedlandet. Der var udpræget arbejdsløshed i landdistrikterne.

At især mange jyder fik arbejde og bosatte sig på Fyn, var en væsentlig årsag til, at indbyggervæksten i Odense var stærkt stigende. Den kulminerede i 1800-tallets sidste årti, da indbyggertallet steg drastisk til cirka 35.000 – som var en tredobling af tallet i 1860.

Formålsparagraffen, der stadig er gældende. Så er det vist intet at ta’ fejl af.

Odense var en storby i svøb
I 1890’erne, da Jydsk Forening så dagens lys, var Odense præget af en markant erhvervsudvikling med flere landskendte industrivirksomheder, som blomstrede og annoncerede efter jysk arbejdskraft.

Jyderne havde nemlig ry for, ikke alene at være stærke og seje, men også ihærdige, trofaste og loyale. Så dem ville virksomhederne gerne ansætte.

Havnen, Brandts og Dæhnfeldt
Odense var den største industriby i Provinsen. Da Odense Kanal i 1890’erne blev gravet dybere og havnen udvidet, blev der skabt helt nye vækstmuligheder for skibsfarten og erhvervslivet. I flere årtier blev handelshavnen domineret af travhed – med hundredevis af arbejdspladser. Trods placeringen for enden af den lange kanal.

Blandt andre markante virksomheder var byens bomuldsvæverier og klædefabrikker. Især Brandts Klædefabrik blev betegnet som en god arbejdsplads for hele familien. Både far, mor og børn helt ned til 10-11 års alderen sås i produktionsapparatet. Flere af børnene gik i fabrikkens egen skole.
Klædefabrikken producerede stoffer, lige fra spinding og vævning over valkning og indfarvning. 20-25 år senere blev klædefabrikken Fyns største arbejdsplads med 600 ansatte.

Maskinfabrikkerne
Også firmaet L. Dæhnfeldt A/S, som producerede grøntsagsfrø til gartnere og landbrug, var både en eftertragtet arbejdsplads og uddannelsessted for de jyske indvandrere. Da Jydsk Forening blev stiftet i 1894, havde Odense desuden flere maskinfabrikker.

En af de mest markante var Allerups Jernstøberi og Maskinfabrik på Sdr. Boulevard, som var Fyns første jernstøberi. Det blev etableret helt tilbage i 1838 og havde omkring århundredeskiftet 400 medarbejdere. Også papirfabrikken i Dalum, var en etableret virksomhed. Den åbnede allerede i 1874 og var konstant i rivende udvikling. Det samme var mel-producenten Munke Mølle på havnen, som måske er Odenses ældste virksomhed – den omtales første gang i 1174.

En unik virksomhed i Odense var glasværket, kendt og højt respekteret ud over landets grænse. Værket åbnede allerede i 1873 i Kanslergade, som dengang lå uden for byen. Det gjorde det nærliggende store sukkerkogeri også.

De store slagterier
Langs Rugårdsvej voksede i den sidste del af 1800-tallet og de først årtier af 1900-tallet et industrikvarte, som især var præget af flere store slagterier. I dag er de alle lukket, men mange af bygningerne er der endnu.

Der var desuden flere bryggerier i byen – bl.a. mineralvands-bryggeriet ”Odense” i Nørregade. Fyns største bryggeri var Albani, som i 1891 lancerede sin første flaskeøl. Da steg behovet markant for et mekaniseret aftapningsanlæg, en udvikling som førte til kraftig udvidelse i 1890’eren. Og til flere arbejdspladser.

Landets ældste Landbrugs- og Mejeriskole, som åbnede i 1886 i Dalum, havde stor søgning af unge jyder. Mange jyske gårdejere sendte deres håbefulde sønner på den eftertragtede skole, hvor de fik en solid uddannelse og viden om moderne landbrug. Familiens mening var, at de unge derefter kunne overtage slægtens gård. Det skete dog ofte, at den unge mand blev hængende i storbyen.

Byen udviklede sig kraftigt samtidigt med anlæggelsen af Kongensgade, Albani-kvarteret og Vesterbro-området. De mere velhavende forlod til gengæld den indre by, og trak mod syd, og derved opstod det mondæne villakvarter Hunderup – ganske som. idag.

Hvad teknik og service angik, var Odense var med på beatet – som den anden by i landet fik Odense  offentlig elforsyning allerede i 1891.

Flere af de nævnte virksomhederne fungerer på bedste vis den dag i dag. Og endnu flere markante bygninger er stadig en del af bybilledet, og minder os om industriens odenseanske guldalder.

Forsiden af bogen som udgives i anledning af Jydsk Forening for Odense og Omegns 125 års jubilæum. Den finurlige tegning skyldes Hjørdis Platos kreative streg. Hjørdis Plato var i næsten 25 år markant bladtegner på Fyens Stiftstidende.

Jubilæum lige om hjørnet
Jydsk Forening for Odense og Omegn rundede i al stilhed de 125 år i marts måned, til gengæld foregår  fejringen af det unikke jubilæum ikke i stilhed.
Jubilæumsfesten, som markerer de mange års jysk-fynske sammenhold “til hverdag og til fest”, holdes på restaurant Næsbyhoved Skov lørdag den 12. oktober. Her har foreningen de senere år haft base. Vil du vide mere, så klik ind på Jydsk Forenings hjemmeside – og bliv klogere.

I forbindelse med jubilæet udgiver Jydsk Fornening et bogværk, som over 80 sider fortæller historien om “hjemstavnsforeningen”, fra stiftelsen frem til i dag – men også om den hastigt voksende industri-storby, som de jyske indvandrere slog sig ned i tilbage i 1890’erne. Og om, hvorfor jyderne valgte at emigrere til Odense i stedet for Amerika, som hundreder tusinder danske lykkeriddere gjorde på den tid.

 

 

 

 

Related Posts

Man behøver ikke pas, men helst god tid, når Tidens Samling, museet for klæder, form og bolig,...

http://webcam.museum.odense.dk/… Kluk ind i kikhullet – eller omvendt – og tænk og drøm...

Der arbejdes højlydt i byggeudgravningen i H.C. Andersen Kvarteret, med Bangs Boder og Hans Jensens...